Bag kulisserne

Det første Lady Xiera-kuld kom til verden i 2007. Allerede dengang var min motivation at opdrætte kærlige familiehunde med stabile temperamenter. Det er det stadig. kærlighed til Berner Sennenhunde er uden grænser, og derfor arbejder jeg hårdt på at forbedre og bevare racen. Den største udfordring er uden tvivl sundhed og levealder, og her ligger mit fokus. For mig er det alfa og omega, at Berner Sennen  bliver en sundere race med hunde, som lever længe og har høj livskvalitet.

Jeg går ikke på kompromis. Hverken med hvilke hunde, jeg bruger i avl, hvilke hjem, jeg vælger til mine hvalpe eller den indsats, jeg lægger i mit opdræt. En Lady Xiera-hvalp er altid en Lady Xiera-hund, og jeg interesserer mig for dem hele deres liv. Kontakt til og med mine hvalpekøbere er derfor helt afgørende for mig – dels fordi jeg holder af “mine hvalpe” og fordi det nødvendigt for mig at vide, hvordan det går dem, for hele tiden at kunne justere og forbedre mit avlsprogram. 

Over årene har jeg opbygget et netværk af hvalpekøbere, som støtter og hjælper hinanden, deler erfaringer og oplevelser, passer hinandens hunde, bliver venner og følger hinanden i tykt og tyndt. Den extra familie, er jeg stolt af, og det er noget, jeg meget gerne vil bevare også i fremtiden. Den særlige LX-ånd er ikke noget, der kan forklares, den skal nok opleves, men vi er her for hinanden og hjælper, hvor vi kan. Det er til stor glæde og gavn for alle at kunne følge kuldsøskende og andre beslægtede sjæle.  

Hundene lever alle som de allermest højtelskede familiemedlemmer. De bor i huset, de sover i sengen, de ligger i sofaen, og de er med alle steder, det er muligt. Vi lever sammen i kærlighed som en familie. Det betyder, at her ikke altid er støvfrie paneler, hvide vægge og hårfrie møbler, og det er okay. Haven er lidt hærget, og det er muligt at finde steder, hvor hvalpetænder har gnavet i stoleben og en gulvliste. 

Jeg har ingen hundegårde, jeg har ingen bure, og jeg får det aldrig. Her er børnelåger mellem værelserne, så hundene kan holdes i entreen, når de er våde eller ude af hvalperummet, når der er hvalpe – men stadig være sammen med mig

Hvalpene fødes i soveværelset, hvor de er under konstant overvågning de første par uger. Efterhånden flytter de ind i hvalperummet og køkkenalrummet. De er således midt i alt og med i alt de første og vigtigste otte uger af deres liv. 

Socialisering og miljøtræning er den største gave og bedste ballast, man som opdrætter kan give sine hvalpe. Det er fundamentet for en velfungerende hund mange år fremover. Derfor tager jeg hundene med på ture og udflugter, hvor de lærer en hel masse om livet og bliver godt rustede til at flytte hjemmefra. 

Man er altid velkommen til at kontakte mig, hvis man har spørgsmål. Jeg skal forsøge at besvare dem efter bedste evne. Jeg kontaktes lettes på mail eller messenger. 

Velkommen til min verden af hundehår og hundegalskab